Borebiller

Er du i tvivl om, om du har borebiller i dit hjem? Det kan være svært at skelne mellem de forskellige skadedyr. Hvordan ved du helt præcist, hvilken slags skadedyr du har med at gøre? Hver slags kræver sin egen, unikke behandling, og det er derfor afgørende, at du i første omgang finder ud af, hvilket uønsket dyr du har fået på besøg. Er der tale om borebiller, kan du tydeligst se det ved, at der er små huller i og boremel på træværket. Der kan altså ses tydelige spor af, hvor billen har boret sig ud af træværket.

Hvis der er tale om en borebille, er der nogle helt særlige kendetegn, som du skal være opmærksom på. Først og fremmest ses borebillens forekomst tydeligt ved de små huller, de efterlader i træet, når de forlader det. Disse huller er ca. 1-2 mm. i diameter. For at du hurtigt kan danne dig et overblik over tegnene på forekomst af borebiller, får du her de væsentligste tegn:

  • Cirkulære huller på 1-2 mm. i diameter (flyvehul)
  • Boremel
  • Borebillerne tiltrækkes af lys.
  • I sommermånederne fra juni til august kan man derfor ofte se borebillen i vindueskarme.

Da larverne kun lever inde i træværket, og selve borebillen kun lever ganske få uger, er de tydeligste tegn på forekomst af borebillen, de huller de producerer. Du skal derfor holde godt øje med de små flyvehuller samt om der kommer boremel ud i små bunker under træet. Vil du kunne finde små bunker af boremel på de samme steder, er dette et tydeligt tegn på angreb af borebiller. Du skal derfor straks kontakte Skadedyrskontrol Sjælland, så du nemt og hurtigt kan slippe af med de uønskede besøgende.

Hvordan ser en borebille ud?

En borebille er i gennemsnit 3-5 mm. Den har en brunlig farve med punktstriber på dækvingerne. De voksne borebiller lever kun et par uger. Her finder de en mage, som de kan parre sig med, så der kommer nye borebiller til. Borebillen kan flyve, og det er derfor også disse flyvehuller, du skal være særligt opmærksom på, hvis du har en mistanke om, at du har borebiller i dit hjem. I sin levetid lægger en voksen hun mellem 20-60 æg. Disse æg lægges direkte i revner samt i gamle flyvehuller i træværket.

Da borebillerne sjældent vil kunne ses, er larvernes kendetegn også væsentlige at fremhæve. Larverne er krumme og hvide, og de bliver oftest mellem 5-6 mm. lange. Larverne lever udelukkende inde i træet, så du vil ikke kunne opleve dem ude i rummet. Borebillens larver spiser alle former for træværk, og de kan leve inde i træet i op til 8 år. Udover træ kan larverne også leve i krydsfiner, flettede vasketøjskurve, bøger samt masonitplader.

Borebillens larver kan dog kun trives i træ, hvor vandindholdet er over 11 %. Larverne lever derfor sjældent i opvarmede rum. Borebillens larver vil oftest kunne findes i koldere rum som eksempelvis kælderrum, udhuse, stalde, lofter og kirker.

En af de væsentligste grunde til at fjerne borebiller er, at de kan nedbryde træ i store mængder. Er den bærende trækonstruktion i dit hjem angrebet af borebiller, kan den svækkes så meget, at der kan være fare for sammenstyrtning. For at bekæmpe borebillerne anvender Skadedyrskontrol Sjælland insektmiddel, der er specielt udviklet til at bekæmpe træskadende insekter.

Garanti på borebillebehandling

Hos Skadedyrskontrol Sjælland har vi naturligvis stor erfaring i borebillebehandlinger og tilbyder derfor 15 eller 30 års garanti på vores behandlinger. Skulle der derfor indenfor en 15 eller 30-årig periode efter behandlingens afslutning viser sig yderligere eller tilbagevendende angreb af borebiller i en genstand, der er konserveret mod borebiller af Skadedyrskontrol Sjælland, vil Skadedyrskontrol Sjælland inspicere denne genstand og om nødvendigt gratis foretage en ny behandling. Garanticertifikat tilsendes efter endt behandling til deres arkiv – vi beholder selv et eksemplar til vort arkiv