Brødbille

Har du problemer med små biller i dit køkken, er der højst sandsynligt tale om brødbillen. Disse biller findes i brød og forskellige former for stivelsesholdige produkter. Brødbillen skal bekæmpes hurtigst muligt, da den inficerer og ødelægger dine fødevarer. Har du fået selskab af brødbiller, kan det derfor blive en dyr omgang i tab af mad, hvis du ikke får bekæmpet billen hurtigst muligt. Ved en invasion af brødbillen er det nemlig nødvendigt, at du smider samtlige madvarer ud, som billen kan have været i kontakt med.

Brødbillen er et lille skadedyr, der typisk forekommer i køkkenet, da det er der, maden er. Hvis du er i tvivl om, om det er netop denne bille, der har fundet vej til dit hjem, er der naturligvis nogle særlige tegn på forekomst af brødbillen, du kan være opmærksom på:

  • Biller eller larver i eller omkring fødevarer
  • Biller eller larver i køkkenet
  • Efterlader små cirkulære huller i fødevarer

Er du i tvivl om, om det er en brødbille eller en af de andre former for biller, kan du kontakte Skadedyrskontrol Sjælland. Sådan sikrer du, at de uønskede gæster får den helt rigtige behandling. Det kan nemlig være svært at skelne mellem eksempelvis en brødbille, rismelsbille eller en melbille. Derfor er det altid en god idé at tage eksperterne med på råd, så du hurtigt kan slippe af med de uønskede gæster.

Hvad er en brødbille?

For at du kan få en idé om, hvilken køkkenbille der er tale om, har du her nogle informationer om brødbillen. Det bliver derfor nemmere for dig at give et bud på, hvilket skadedyr der er tale om, når du skal kontakte Skadedyrskontrol Sjælland. Information om brødbillen findes her:

  • 2-4 mm. lange
  • Rødbrun og dækket af korte gullige hår
  • Voksne biller kan leve op til 65 dage
  • Meget livlig bille
  • Søger mod lys og findes derfor tit i vindueskarme
  • En hun lægger omkring 100 æg i sin levetid
  • Æggene lægges direkte i fødevarerne eller i revner og sprækker i nærheden
  • Kan flyve
  • Voksne biller spiser ikke
  • Brødbillen har IKKE antenner (følehorn) som en kakerlak
Brødbillen lægger oftest sine æg direkte i fødevarerne. Det er derfor nødvendigt, at du smider alle dine fødevarer ud, hvis du skulle opleve en invasion af brødbillen. Når de små larver kommer frem fra æggene, vil du naturligvis også kunne lægge mærke til nogle særlige kendetegn ved disse. Larverne er typisk krum hvidgule med meget små, korte ben. De er oftest omkring 5 mm. lange og spiser fødevarer.

Da larverne lever af fødevarer, og brødbillen typisk lægger sine æg i disse, er det naturligvis også i fødevarerne, at du oftest vil kunne finde brødbillen. Den lever i forskellige former for brød, som eksempelvis knækbrød, kiks, hundekiks og tvebakker. Derudover vil den også forekomme i pasta samt andre faste, tørre stivelsesholdige produkter. Med andre ord er der utrolig mange af dine daglige fødevarer, som denne lille bille vil kunne forekomme i.Det er derfor nødvendigt, at du tjekker alle fødevarer igennem og får smidt alt ud, som brødbillen kan have lagt æg i.

Hvordan bekæmpes brødbillen?

Skadedyrskontrol Sjælland bekæmper brødbillen med forskellige vandbaserede sprøjtemidler. Sådan sikres det, at ikke bare billen men også æggene forsvinder. Er du i tvivl om, hvilken bille der er kommet ind i dit hjem, kan du altid kontakte Skadedyrskontrol Sjælland.

Garanti

Skadedyrskontrol Sjælland yder optil 3 måneders garanti på brødbillen bekæmpelse efter afsluttet behandling.

Serviceaftale

Problemer med brødbillen kan ikke forebygges eller forudses – derfor er det ikke muligt
at oprette en serviceaftale på forebyggende bekæmpelse af brødbillen.

Klik her for:
Professionel bekæmpelse af brødbillen